Din tætteste partner

Gode løsninger er resultatet af en god og innovativ proces – derfor er vi, frem for alt, din tætteste partner og skumproducent i udviklingen af det helt rigtige møbeldesign eller møbelemne. Den store forskel fra en traditionel samarbejdspartner til BPI’s styrke i værdikæden ligger – med andre ord – i vores forståelse for møbler og de krav, der stilles for at opnå det formfuldendte design.

Kompetencer

Formstøbt skum

Formstøbt skum giver næsten uanede muligheder for møbeldesigneren. Med denne teknik skaber vi en unik løsning med rene og skarpe linjer, som tilgodeser designerens ønsker og tilfører møblet en kvalitet langt ud over det sædvanlige. Med formstøbning er vi i stand til at konstruere selv komplicerede møbelemner. Som et eksempel tilbyder vi helstøbte møbler i både hård og blød polyurethanskum og påstøbt blød MDI skum. Dermed er form og godstykkelse på de ønskede møbelemner sjældent en begrænsning.

3 unikke typer af formstøbt skum

  • PurFlex® er et fleksibelt MDI-baseret Polyurethan skum (PU skum), som primært anvendes til formstøbte møbler som et polstringsmateriale.
  • PurCore® er et hårdt MDI-baseret Polyurethan skum (PU skum), som primært anvendes som et bærende konstruktionsmateriale i møbler.
  • PurFusion® er et fusionsprodukt mellem PurFlex® og PurCore®. Det er en enestående teknik, som udelukkende mestres af BPI. Ved fremstilling af møbelskaller med PurFusion® teknikken kombineres konstruktionsdelen med komfortdelen.
Formstøbt skum

Rørstel

Kombinationen med fremstilling af rørstel og støbning er enestående i markedet, hvor BPI har ansvaret og varetager hele processen. Det giver dig tryghed for en professionel håndtering og fremstilling af møbelemner – og du behøver kun at henvende dig ét sted.

På vores moderne fabrik i Polen fremstilles bl.a. indstøbningsstel til møblerne.
Når stellene er færdige på fabrikken i Polen, videregives de til vores støberi, f.eks. med fjedre, trælister og vippefunktioner.

Rørstellene skal ofte leveres med meget snævre tolerancer for at passe i støbeformene. Derfor kvalitetssikrer vi altid vores arbejde, inden produkterne forlader fabrikken. På den måde forløber processerne optimalt – og vores kunder sikres et godt og holdbart produkt med finishen i orden.

Rørstel

Skåret skum

Skåret skum fremstillet præcist efter dine ønsker: Det kan vi, fordi vi har en omfattende viden om produktion og bearbejdning af blokskum. BPI producerer, lagerfører og bearbejder udvalgte blokskum, der anvendes til en lang række produkter f.eks. sædepuder, rygpuder, madrasser og pikeringsskum. Vores produktsortiment består af:

  • TempraFlex® (temperaturfølsomt polyurethan skum)
  • Setex® (granulatskum af udvalgte PU-skumtyper)
  • Pantera®
  • Polyether
  • Polyester
  • Koldskum (HR-skum)
  • CMHR-skum

Vi lagerfører mere end 60 kvaliteter af blokskum til komfortprodukter. Et så omfattende produktprogram er unikt på markedet, og giver vores kunder de bedste muligheder for at vælge den kvalitet, som passer bedst til netop deres produkt. I alt tilbyder BPI mere end 300 forskellige lagerførte kvaliteter af skum.

Dokumenter

Skåret skum

Limning

Hos BPI er vi specialister i oplimning af unikke og vanskelige skumemner. Vi løser også gerne din opgave.

BPI har mange års erfaring med speciale i oplimning af unikke og vanskelige skumemner.

I vores limafdeling kan du få limet alle former for skumemner – f.eks. forskellige skumtyper limet sammen med vatsvøb og tricot. Det kan også være træstel som formspændt krydsfiner, hvor skum pålimes, hvorefter møblet er klar til polstring.
Eller støbte, hårde polyurethan-skaller, som klargøres til polstring ved oplimning med blødt skum.

Vi indgår i løbende dialog med limproducenter med henblik på at sikre, at den lim vi benytter, både er blød og fleksibel, og samtidig har en god vedhæftning.

Limning

Syning

BPI har mere end 40 års erfaring og syr gerne specialopgaver for dig, uanset om det drejer sig om traditionelle eller nye og alternative løsninger.

Vi er specialister i syopgaver, og løser bl.a. opgaver med syning i både tekstiler og PVC, f.eks.

  • Madrasbetræk
  • Sækkestole
  • Puder
  • Forhæng
  • Hynder
  • Og mange ander opgaver

Ud over syning behersker vi flere forskellige metoder til svejsning i PVC.
Vores faglige kompetencer, samt bredden på vores maskinpark bevirker, at vi på optimal vis kan løse opgaver, som er tilpasset individuelle ønsker og krav fra vores kunder.

Syning

Produktudvikling

Hos BPI har vi stor erfaring i projektstyring. Vi indgår altid i et tæt samarbejde med vores kunder om at videreudvikle eksisterende eller udvikle helt nye produkter og klargøre dem til produktion. Vi produktudvikler både på delkomponenter af et designmøbel og på komplette møbler, og vi er med dig hele vejen fra koncept til færdigt produkt.

Det kan godt betale sig at have en erfaren produktudvikler til at styre processen, når en ny udviklingsopgave skal påbegyndes.

Vi har egne designuddannede konstruktører ansat, som med fordel kan inddrages i udviklingsprocessen. Konstruktørerne kan f.eks. synliggøre nye designs i 3D-format. På den måde får vores kunder med det samme et realistisk billede af det færdige produkt.

Hos BPI har vi mere end 40 års erfaring, egen produktion af skum og et tæt samarbejde med udvalgte underleverandører, som sætter os i stand til at agere som totalleverandør for vores kunder.

Produktudvikling

Produkter

PurFlex®
PurCore®
PurFusion®
VibraSetex®
VibraFlex®
Hybrid & kombinationsskum
Andre produkter

PurFlex®

PurFlex® er et af BPIs egne varemærker som egner sig til designmøbler, såsom stole og sofaer pga. sin lækre kvalitet, unikke forarbejdningsmetode og MDI-baserede teknologi. Disse egenskaber giver designeren et bredt spektrum af designmuligheder i forhold til tidens trends.

PurFlex® – Fleksibelt og formstøbt skum

PurFlex® er et af BPIs egenproducerede komfortskum i topkvalitet. PurFlex® er et støbt materiale, som udmærker sig ved sin unikke forarbejdningsmetode og har fremragende komfortegenskaber. Materialet er af typen MDI-baseret fleksibelt PUR skum for et mere miljøvenligt alternativ, er formstabilt og har en lang levetid.

Fordele ved PurFlex®

  • Let & formstabilt
  • Komfortegenskaber i topkvalitet
  • MDI-teknologi baseret på miljøvenlige råvarer
  • Brandhæmmende og 100% halogen-fri
  • Unik forarbejdningsmetode
  • Materialets egenskaber giver designeren en række designmæssige friheder
  • Fås i forskellige vægtfylder

Typiske anvendelsesområder

PurFlex® anvendes typisk indenfor følgende område:

  • Møbelindustrien
  • Komfortprodukter såsom stole og sofaer

Dokumenter

PurCore®

PurCore’s unikke forarbejdsmuligheder giver møbelindustrien maksimal fleksibilitet og designfrihed. Skummet er af et særligt stærkt materiale, 100% halogen-fri og baseret på MDI-teknologi.

PurCore® – Formstøbt & hærdet PUR skum

BPIs egenproducerede og hærdede PUR skum af høj kvalitet, som fremstilles på basis af polyol og mdi-isocyanat. Materialet fremstilles direkte i en støbeform, hvor materialet hærder til en fast konstruktion. I fremstillingsprocessen indstøbes ligeledes materialer til polstringsprocessen. For at øge styrke og stabilitet forstærkes PurCore formen med glasfiber.

Fordele ved PurCore®

  • Støbeprocessen giver designeren frihed til unikt design
  • Materialet er let og formstabilt
  • MDI-baseret teknologi og 100% halogen-fri
  • Materialet binder på flere andre materialer
  • Forstærket med glasfiber for øget styrke og stabilitet

Typiske anvendelsesområder

PurCore® anvendes typisk indenfor følgende områder:

  • Møbelindustrien
  • Møbler såsom stole og sofaer

Dokumenter

PurFusion®

PurFusion® fusionsprodukt fremstilles på basis af MDI-teknologi og er af en fremragende kvalitet med store formmæssige friheder. Materialets unikke fremstillingsproces giver designeren et bredt spektrum af designmuligheder.

Purfusion® – Et komplet møbel

PurFusion® er en fusion mellem BPIs varemærker, PurCore® og PurFlex® formstøbt PUR skum, der forener komfort med konstruktion i fremstillingsprocessen. Kombinationen mellem blødt og hårdt skum, gør det muligt at skabe et komplet design med rene og skarpe linjer, og hvor der er store formmæssige designfriheder.

Fordele ved PurFusion®

  • Unik forarbejdningsmetode, hvor møblets konstruktion forenes med den rette komfort
  • Formstabile og holdbare materialer
  • MDI-baseret teknologi
  • Brandhæmmende og 100% halogen-frit
  • Fremragende kvalitet i slutproduktet
  • Mulighed for at skabe et enestående design

Typiske anvendelsesområder

PurFusion® bliver typisk anvendt indenfor:

  • Møbelindustrien
  • Komfortprodukter – komplette stole og sofaer klar til polstring

Dokumenter

VibraSetex®

Med VibraSetex® får du et højkvalitetsgranulatskum med unikke vibrationsdæmpende og stødabsorberende egenskaber individuelt tilpasset kundens applikationer.

VibraSetex® vibrationsdæmpende kompositprodukt

VibraSetex® er et af BPIs egenproducerede elastiske kompositprodukter 100% baseret på Vibraflex materiale. Materialets unikke stødabsorberende og vibrationsdæmpende egenskaber gør det ideelt til et væld af applikationsområder. VibraSetex® findes i 2 standardkvaliteter – VS11 & VS200.

Fordele ved VibraSetex®

  • Fremragende vibrationsdæmpende egenskaber
  • Kan anvendes ved gentagne og langvarige belastninger
  • Velegnet til stødabsorbering og beskyttelse af skrøbelige emner
  • Vender øjeblikkeligt retur til sin oprindelige form
  • Kan leveres som pladevarer eller specialkonstruerede emner

Typiske anvendelsesområder

VibraSetex® har flere anvendelsesmuligheder, og anvendes typisk i:

  • Bygningsfundamenter
  • HVAC aggregater
  • Jernbanekonstruktioner
  • Skoindustrien
  • Flydende gulve, gulvkonstruktioner og -underlag
  • Emballage med stødabsorberende effekt

Dokumenter

VibraFlex®

Et unikt og innovativt produktsortiment bestående af vibrationsdæmpende skum velegnet til at dæmpe et bredt spektrum af frekvensområder indenfor flere områder.

VibraFlex® innovativ anti-vibration

Vibraflex® er BPIs egenproducerede elastiske polyurethanskum med unikke vibrationsdæmpende egenskaber. Vibraflex materialet støbes under fremstillingsprocessen – og kan formes til selv komplekse former. Materialet finde i flere standardkvaliteter for at imødekomme forskellige belastningsniveauer afhængigt af applikationen.

Fordele ved VibraFlex®

  • Dæmper struktur- og jordbårne vibrationer, både lavfrekvente såvel som højfrekvente vibrationer
  • Særdeles velegnet til at dæmpe og absorberer lavfrekvente vibrationer
  • Har desuden støddæmpende & fremragende komfort egenskaber
  • Det optimale valg i applikationer med intensive dynamiske belastninger
  • Kan anvendes både indendørs og udendørs
  • Kan desuden støbes og thermoformes i komplekse former og specialkontruktioner

Typiske anvendelsesområder

VibraFlex® kan anvendes indenfor følgende områder:

  • Byggeindustrien, f.eks. byggerifundamenter
  • Jernbaneindustrien, jernbanekonstruktioner
  • Maskinindustrien, HVAC aggregater
  • Skoindustrien, støbte tåle og skoindlæg

Dokumenter

Hybrid & kombinationsskum

Vi udforsker hele tiden nye muligheder i sammensætningen af forskellige skumtyper og har med stor succes kunnet tilføre mange udvalgte produkter en ekstra, fordelagtig dimension eller egenskab. Vi har gode erfaringer og kompetencer i forskellige forarbejdningsmetoder, når det handler om, produktionsteknisk at sammensætte meget forskellige matrialer.

Fordele ved Hybrid & kombinationsskum

  • Flere gunstige egenskaber i et og samme produkt
  • Optimal materialeudnyttelse
  • Det bedste fra flere verdener

Typiske anvendelsesområder

Hvor der stilles flere særlige krav eller hensyn til bruger eller omgivelser – eller hvor man ønsker at dække flere behov i én samlet fremstillingsproces. Særlige, designmæssige hensyn hvor flere forskellige egenskaber eller features skal forenes med forskellige materialer.

Dokumenter

Da vores hybride kombinationer i stor udstrækning er ekstremt specielle og individuelt kundetilpassede, har vi ikke nogle særskilte brochurer for disse typer. Vi henviser derfor til brochurerne for de øvrige varemærker og produkttyper og står naturligvis til disposition for råd og vejledning til, hvordan de forskellige materialer og skumkvaliteter kan kombineres.

Andre produkter

BPI råder over mere end 300 forskellige skumtyper, så vi er – under normale markedsomstændigheder – i stand til at tilvejebringe næsten alt til ethvert formål.

Hvis du, blandt vores egenproducerede varemærker, ikke finder den løsning, der modsvarer dit behov, kan vi med stor sandsynlighed finde et andet produkt i vores omfattende, øvrige produktprogram. Endelig har du også mulighed for at gå i tæt samarbejde med vores erfarne specialister og produktudviklere for at skabe en helt enestående og exceptionel komposition til netop dine specifikke krav og materialeønsker.

Dokumenter

Forretningsområder

Her finder du 2 stærke teams, der er fagligt trimmede til at varetage præcis dine behov.
Stærke nok til at håndtere de største og mest komplekse projekter – små nok til at fokusere på detaljerne i selv de mest rutineprægende eller standardiserede opgaver. SPECIALITIES for mangeårige kunder, der med tiden har udviklet nye behov for anderledes løsninger – eller BUSINESS DEVELOPMENT til projektstyring for alle nye koncepter, produkter og applikationer, hvor der stilles særlige krav til helt nye kemiske eller produktmæssige sammensætninger.
  • BPI Specialities
  • Business Development
  • Børnemøbler
  • Madrasser
  • Puder

Vi fokuserer på, hvad der er det bedste for børnene. Det er vigtigt at børn udfordres og kan udvikle sig gennem leg. Det er grundtanken, når vi udvikler møbelløsninger til børn.

Læring gennem leg

Vi designer løsninger designet til at udvikle børns

  • Fantasi og kreativitet
  • Balance og motoriske færdigheder
  • Forståelse for former og farver

OekoTex-Certificeret & Brandsikkert

Alle vores skumkvaliteter og tekstilmaterialer er Øko-Tex standard 100 certificeret. Dette for at sikre, at de ikke indeholder skadelige stoffer, der kan påvirke et barns velbefindende og sundhed. Samtidig er alle vores løsninger/produkter er fremstillet af CMHR skum. Skummet opfylder de strengeste sikkerheds- og brandkrav og er kategoriseret BS 5852 crib 5.

Produkter med lang levetid

Kvalitet er vores vigtigste prioritet. Derfor kan vores produkter modstå kontinuerlig brug i mange år. Vores skum holder formen, også under konstant brug i mange år. Næsten alle vores produkter kan leveres med tekstilen “pilot nylon”, som er meget holdbar og nem at rengøre.

Øvrige produkter

Ud over kreativt udstyr til leg, tilbyder vi også forskellige madrasser og puder. Kontakt en af vore salgskonsulenter, så vi i samarbejde kan skabe den bedste løsning til dit behov.

Individuelle skumkvaliteter i skåret skum til støtte eller komfort

BPI har mere end 40 års erfaringer med skåret skum til møbel- og madrasindustrien, hvor vores skum anvendes i en lang række madrasprodukter, herunder madrasser til almindeligt brug eller i specielle healthcare-produkter.

Vi producerer, lagerfører og bearbejder blokskum i polyether, koldskum, CMHR-skum, Pantera® samt vores egenudviklede viscoelastiske skum TempraFlex® (Temperaturfølsomt polyurethane-skum) og Setex® (granulat-skum).

Vi lagerfører mere end 60 kvaliteter af blokskum til komfort eller healthcare-produkter. Et så omfattende produktprogram er unikt på markedet og giver dig de bedste muligheder for at vælge den kvalitet, som passer til netop dit produkt.

Alt syarbejde kan udføres af fagfolk  på BPI egen fabrik i Polen. Her løser vores specialister alle opgaver med syning eller quiltning i både tekstiler og PVC, f.eks. madrasbetræk, sækkestole, puder, forhæng, hynder og meget andet. Endelig har vi også flere forskellige metoder til svejsning i PVC og PU.

BPI har endvidere udviklet sit eget madrasprogram med nøje udvalgte kombinationer af hybridskum sammen med det bedste af det bedste indenfor topmadrasser og tekstil-kvaliteter med forskellige egenskaber.

Dokumenter

Skum på toppen … gør hele forskellen

BPI laver også puder, som f.eks. sædepuder, rygpuder eller hovedpuder til såvel komfort eller healthcare-produkter.

Vores støbte hoved-/ nakkepuder kan fremstilles i mange traditionelle kvaliteter eller evt. i CosyPur  – en specialudviklet kvalitet med trykaflastende egenskaber, hvor temperaturfølsomhed samtidig reduceres.

Produktudvikling

Din skabertrang er vores inspiration.
Og forudsætningen for at komme i mål med dit projekt er, at vores designuddannede konstruktører fra starten og i den tætte sparring med dig hele tiden har en dyb produkt- og konceptforståelse og tillige bakkes op af en udviklingsorienteret og fleksibel produktion.

Vi har sammensat det rigtige hold

Vi har specialister og udstyr til at yde rådgivning tidligt i udviklingsfasen og er hurtige i udvikling af møbelemner. Det tilfører værdi i forhold til den endelige briefing og specifikation, længe før produktionen begynder. Det er et samarbejde enhver designer og konstruktør vil nyde godt af, og som – til syvende og sidst – betyder en omkostningsminimeret løsning for producenten og et særdeles attraktivt produkt for kunden.

Klare fordele

Vi kan yde sparring inden for følgende områder:

  • PVC
  • Tekstiler
  • Quiltning
  • Møbelkonstruktioner
  • Træ- og metalforarbejdninger
  • Forskellige svejse- og syningsmetoder til madraslinjer
  • Generel polstring eller andet

Kompromisløs faglighed til møbelindustrien

Skumproducenter og -leverandører af løsninger og applikationer til møbler, møbelkonstruktioner og møbeldele. Vi er din tætteste partner og yder sparring i såvel produktudvikling som ved produktion.

Din tætteste partner i produktudvikling

Foruden et enestående produktkendskab og en indgående viden om materialer og processer til møbelindustrien, markerer BPI sin position og sit kendetegn ved at være kompetent og procesorienteret, et hvilket som helst sted i værdikæden. Samtidig er samarbejde og dialog de nøgleord, vi praktiserer i forholdet til kunder og samarbejdspartnere.

Høj leveringssikkerhed

Vi er bevidste om, at levering til aftalt tid har stor betydning for vores kunder. Tillid fra kunderne er et af vores fokusområder, derfor er høj leveringssikkerhed også en selvfølge for os og et område, som løbende måles og dokumenteres.

Vi måler og dokumenterer løbende, om vi lever op til vores egne krav om leveringssikkerhed og foretager ændringer, hvis det er nødvendigt.

Frihed til et unikt design

Vores højteknologiske og moderne møbelproduktion er indrettet efter at give møbeldesigneren uanede muligheder og designmæssig frihed. Og vi kan altid se mulighederne, uanset om det drejer sig om nyudviklinger eller produktion af de designklassikere, som vi har leveret skum til gennem mange år, f.eks. Arne Jacobsens Svanen og Ægget, Jamie Hayons Favn-sofa eller mange andre.

I det lange løb vil du især værdsætte vores kontinuitet, præcision, ensartethed og inddragelse.

I mere end 40 år har vi produceret kundespecifikke løsninger til globale og markedsledende ‘brand owners’. Vores møbelteam har mange års erfaringer med udvikling og produktion af skum til møbelindustrien, hvilket gør os til en kompetent sparringspartner i udviklingen af specifikke eller specielle løsninger.

Sammen med dig omdanner vi de gode idéer til innovative produkter. Sammen med os udvikler du produkter, som lever op til forskellige krav på nutidens markeder – som f.eks. høj kvalitet, markedsspecifikke standarder eller individuelt design.

Vores fleksibilitet er så bøjelig som vores egne produkter, og den korteste vej til den kreative sparring finder du her.

Kontakt os her