Nyheder

10.07.2019

Del nyheden

Test dit møbeldesign med nyt koncept fra BPI

Bramming Plast-Industri A/S har stor viden om møbler og dermed også forståelse for de mange krav, der stilles til et fuldendt design. BPI’s specialister er klar til at rådgive dig i produktudviklingsfasen, som indebærer vigtige beslutninger i forhold til både design og komfort. Her har prototyper en vigtig rolle. BPI er i konstant udvikling for at skabe de bedste løsninger til dit formål, og i fremtiden kan du kan se og mærke dit produkt, inden det sættes i produktion – med kort leveringstid.

Få en prototype af dit design inden for fire uger

BPI er i gang med at implementere en ny proces, ”fast prototyping”, og når konceptet er færdigudviklet, kan du bestille en prototype af dit design med kort leveringstid. Processen er en fordel for dig, der f.eks. står over for en møbelmesse og gerne vil teste dit nye møbeldesign over for din målgruppe. Du kan således præsentere dit nye design og få feedback, så du opnår et fuldendt design.

I den nye proces benyttes hurtigt producerede forme lavet af bl.a. BPI’s egenproducerede hårde polyurethanskumstype – alt afhængig af opgavens omfang og karakter. Formene sikrer, at leveringstiden for prototyperne oftest kan reduceres helt ned til fire uger. Den korte leveringstid stiller dog også høje krav til processen, og den kræver, at kunden har styr på produktets detaljer og 3D-tegninger.

Vil du vide mere om vores nye proces med ”fast prototyping”, så hold dig opdateret på vores nyhedsbrev.

Gå tilbage til oversigten

Flere nyheder