23. april 2019

Nyt medlem i Pur-familien tilfører en ultimativ blødhedsfaktor til dit produkt

BPI har i forvejen varemærkerne PurFlex®, PurCore® og PurFusion®, og nu er familien udvidet med et nyt medlem, PurSoft®. Hvor de tre førstnævnte produkter giver nærmest uanede muligheder for møbeldesigneren ift. formstøbte møbler, så tilfører PurSoft® ekstra blødhed, åndbarhed og komfort hidtil begrænset til madrasser og hovedpuder. Grundet materialets egenskaber er det nu også blevet en relativ ny, mulig bestanddel i BPIs møbelkonstruktioner, hvor man aktuelt er under udvikling af et møbelprojekt som et af de første med PurSoft®. Til netop dette projekt var der krav om en ekstra ”blødhedsfaktor”.

PurSoft® vil fremover være en del af BPIs produktsortiment, og vi har derfor større mulighed for at finde den helt rette løsning til dit formål. Mangler du skum til et produkt, som skal have en ekstra dimension af blødhed, når man sidder eller ligger på det? Så er PurSoft® det helt rette produkt til dit formål.

Et produkt med et væld af gode egenskaber

PurSoft® er ultrablød, MDI-baseret Polyurethanskum med en unik cellestruktur, der skaber enestående komfort, høj elasticitet og optimal ventilation. Når du sætter dig på en stol støbt med PurSoft®, tilpasser og former det ultrabløde og elastiske skum sig efter dig. Til sammenligning med hynder af polyesterfibre- og naturfyld, som ved jævnlig brug kan falde sammen over tid, så fremstår møbler med PurSoft® fortsat pænt efter mange års brug: Materialets høje elasticitet sikrer, at der ikke kommer mærker, efter du har siddet i møblet. Så udover den ultimative komfort, tilfører PurSoft® også et ekstra finish til det visuelle element af møblet gennem den høje formstabilitet.

Det er et unikt, formstabilt materiale med lang levetid, og produktet føles blødt og behageligt, samtidig med at det giver maksimal støtte. Sammenligner man PurSoft® med traditionelt latexskum, er PurSoft® lettere at forarbejde, og det har stadig de samme gode elastiske egenskaber. Da bæredygtig kvalitet er vigtigt for BPI, indeholder produktet kun miljøvenlige råvarer, samtidig med at det overholder Cal TB 117 brandnormen uden ekstra tilsatte brandhæmmende additiver.

De eksisterende produkter i familien har på samme måde stort fokus på komfort, kvalitet og miljø, og her kan du læse kort om dem:

  • PurFlex® er et fleksibelt MDI-baseret Polyurethanskum (PU-skum), som primært anvendes til formstøbte møbler som et polstringsmateriale
  • PurCore® er et hårdt MDI-baseret Polyurethanskum (PU-skum), som primært anvendes som et bærende konstruktionsmateriale i møbler
  • PurFusion® er et fusionsprodukt mellem PurFlex® og PurCore®. Det er en enestående teknik, som udelukkende mestres af BPI. Ved fremstilling af møbelskaller med PurFusion®-teknikken kombineres konstruktionsdelen med komfortdelen

Vi kan derfor tilbyde vores kunder et bredt sortiment, og med PurSoft® tilfører vi endnu et unikt produkt, der komplimenterer resten af vores produktsortiment.

Kontakt en af vores sælgere for at høre mere