Nyheder

10.12.2018

Del nyheden

Netværkssamarbejde

Adskillige amerikanske stater har indført forbud mod brug af visse brandhæmmere i polstermøbler og børneprodukter. I de fleste amerikanske stater er der krav om, at der forefindes et ”law label” på produktet. I Illinois stilles der krav om mærkning af produkter, som indeholder bly.

USA stiller krav til emission af formaldehyd af sammensatte træmaterialer, krav om tredjepartstest og – certificering, brandkrav til møbler til brug i offentlige rum.

Dette er blot nogle få eksempler på en virvar af regulativer, lovgivninger, regler osv. som man som producent skal være opmærksom på, hvis man ønsker at drive samhandel med det amerikanske marked. Og så er der tilmed flere lovgivende instanser i USA, man skal tage hensyn til, herunder Kongressen de statslige regeringer og endelig – de lokale love og regler.

For at få kortlagt og bedre styr på alle disse regler, ingredienslister på produkterne, fastsætning af label, US krav kontra UK krav, osv., lagde BPI d. 21. november i egne rammer op til debat med det formål, at bruge hinandens viden og kompetencer. Workshoppen påkaldte sig stor opmærksomhed og det lod til, at mange havde behov for en nærmere granskning og afdækning af emnet og spørgsmålene. Således stillede flere anerkendte møbelproducenter op med specialister og eksperter for, i fællesskab at få belyst og debatteret emnerne omkring salg af polstermøbler til amerikanske stater.

BPIs kvalitetskoordinator Mette Buus Vesterholm faciliterede programmet, hvor 5 fremtrædende møbelproducenter, herunder Norman Copenhagen, Carl Hansen & Søn A/S, Fritz Hansen A/S, Kvist Industries A/S samt BoConcept A/S deltog og var med til at sætte dagsordenen på en spændende og relevant workshop, der formentlig ikke har fundet sted for sidste gang i det regi.

De særdeles positive tilbagemeldinger har fået BPI til at gå i gang med planlægningen af flere relevante temadage og workshops i det nye år, herunder:

Har du andre ønsker, er du velkommen til at give os dine forslag ved at følge dette link til vores ”interesseundersøgelse”.

BPI forestår gerne facilliteringen og arrangementet, hvis der er interesse for at mødes og høste erfaringer og viden fra et relevant og beslægtet netværk.

Gå tilbage til oversigten

Flere nyheder