Ledige stillinger

Del nyheden

Marketingassistent

Du søger en bredere, mere holistisk og – frem for alt – kommerciel, strategisk tilgang til marketingdisciplinen end blot en kreativ, producerende og kommunikerende enhed.

Vores marketingassistent går på barsel – og vi søger derfor hendes afløser med god mulighed for fastansættelse. Kommer du med en fagspecifik, relevant basis og en god ‘værktøjskasse’, kan du i nogen grad selv være med til at forme jobbet. 70% af vores marketingindsats omhandler digitale og multimediemæssige tiltag, og i jobbet vil du komme hele vejen rundt omkring marketing som kunde- og markedsbearbejdende mekanisme. Selvfølgelig er en vis del af os stadig tro mod de mest uundværlige, traditionelle medier. Men vores hverdag er også stærkt præget af egne og omverdenens behov for hele tiden at tænke nyt og accelerere udviklingen og udnyttelsen af de mere fremsynede metoder og teknologier.
Marketingafdelingen har et bredt virkefelt med interessenter både i og udenfor virksomheden – hvilket fordrer et vist flair for at kunne samarbejde på flere niveuaer i organisationen og i eksterne fora.

Opgaverne i afdelingen spænder vidt fra on- /offline kommunikation og medier, intern/ekstern branding, målinger og analyser, lead generering, market intelligence, PR, CRM , CSR, SoMe, CIP, præsentationer, case studies og – ikke mindst – udvikling og koordinering af salgsunderstøttende materialer og aktiviteter.

Du vil indgå i en del af et internationalt, forretningsdrevet team, der tilsammen har fokus på én ting: Med vores bedste service og de bedste løsninger – at tiltrække, fastholde og videreudvikle de rigtige kunder.

DU …
■ har sikkert en baggrund med grafisk design og et kreativt udgangspunkt i de forskellige programmer under Adobe Creative Cloud
■ har videreuddannet dig indenfor marketing og har erfaringer med såvel den produktionsmæssige samt analytiske del
■ har måske et videre kursus-/uddannelsesniveau indenfor multimedie og har stiftet bekendtskab med forskellige områder indenfor visualisering, præsentationer, animationer, renderinger, el. lign.
■ har måske allerede gjort dig dine første erfaringer fra en lignende stilling
■ befinder dig godt i en hektisk hverdag mellem mange interessegrupper og evner at samarbejde på kryds og tværs i en travl organisation
■ er stabil og besidder stor energi, fleksibilitet og et smittende humør

VI …
■ tilbyder en spændende stilling, som du selv kan være med til at forme
■ garanterer, du ikke kommer til at kede dig i en stilling med både kreative og administrative opgaver, herunder web management, diverse on-/offline publiceringer, performance analyser, messeplanlægning og koordination og meget andet
■ tilbyder grundig indførelse i virksomhedens og jobbets daglige rutiner og god støtte fra nuværende marketingassistent under din første introduktionstid
■ giver dig mulighed for at stifte bekendtskab med flere marketingdiscipliner og samtidig få eksperimenteret med dine forskellige udviklinger og kompetencer
■ er ca. 30 interne og eksterne salgsmedarbejdere, der vil glæde os til at arbejde sammen med dig
■ indkalder løbende til interviews og forventer at besætte stillingen til opstart i begyndelsen af januar 2019

Siden 1971 har BPI været en af de førende pionerer indenfor avancerede og teknologibaserede skumløsninger til private og offentlige virksomheder – med fokus på konstruktioner og løsninger til bygningsindustrien samt møbler og design. Vi har fabrikker i 2 lande og er mere end 400 specialister til at servicere vores kunder globalt, herunder vores 3 primære markeder: Danmark, Sverige og Tyskland.

Har du lyst til at tage del i udviklingen – så send din ansøgning snarest til: marketing@bpi.dk

Du kan få mere at vide om os på www.bpi.dk eller om stillingen ved at ringe direkte til Steen-Flemming Elmarlund på 20 23 66 04

Gå tilbage til oversigten