Nyheder

19.03.2014

Del nyheden

DR 1 – Kontant i aftes: Sæt dig trygt i møblerne fra BPI

Måske fulgte du programmet “Kontant” på DR1 – tirsdag aften, hvor der blev fokuseret på bromerede flammehæmmere i møbler og den unødige anvendelse af kræftfremkaldende stoffer,  brugeren bliver udsat for? Hos BPI er man for længst gået ind i kampen for renere råvarer og en mere miljøvenlig produktion.

Lad mig først og fremmest slå fast: BPI anvender IKKE bromerede brandhæmmere i vores møbel-produkter, indleder Jesper Brix – administrerende direktør i Bramming Plast-Industri A/S.

BPI har i adskillige år haft fokus på at reducere indholdet af skadelige stoffer i produktionen, og det er fortsat et af de absolut vigtigste temaer i såvel vores egenproduktion som blandt vores underleverandører, fortsætter han.

Som nogle af de første møbelproducenter i Europa tog BPI de nye, såkaldte Low Emission råvarer i brug, og benytter dem i dag overalt i sin møbelproduktion.

Via den internationalt anerkendte test- og laboratorieorganisation Eurofins har BPI i årevis testet deres produkter efter strenge krav, herunder RAL UZ 117 for Low-Emission Upholstered Furniture.

Alle tests kategoriserer BPI blandt de laveste afdampningsværdier for møbelprodukter, og ligger dermed langt under godkendte grænseværdier.

Det er især indenfor møbelindustrien, at BPI har mærket den største vækst over de seneste 3-4 år – og hvorvidt det skyldes den fleksible produktion og designorientering – eller virksomhedens miljøhensyn, tør Jesper Brix ikke udtale sig om.

Men ét er sikkert, fortsætter han: Vi bliver ved med at stille høje miljøkrav til os selv og dem, vi samarbejder med. Kun på den måde kan vi hæve standarden, og distancere os positivt fra konkurrenterne. Vi lægger også vægt på at have den fornødne dokumentation på plads, hvad enten det gælder tests, rapporter eller erklæringer. Denne dokumentation sender vi løbende til de af vores kunder, der måtte blive bekymrede over TV-programmets indhold og budskab.

Vi bakker 100% op om temaet og fokuseringen på fjernelse af sundhedsskadelige stoffer i møbelprodukter og andre varer. I vores bestræbelser indgår omhyggelig research ved valg af leverandører og samarbejdspartnere, vi har tillid til. Der er i det hele taget meget fokus på social ansvarlighed, idet vi, og vores europæiske kolleger i branchen, har arbejdet aktivt med området i årtier, afslutter den administrerende direktør.

Yderligere info om Low Emission på www.bpi.dk

Gå tilbage til oversigten

Flere nyheder