Nyheder

10.07.2019

Del nyheden

BPI slukker for støjen med helt ny type akustik-skum

Efter måneders intens udvikling og stribevis af laboratorietests og produktprøvninger lancerer BPI nu sit bud på fremtidens miljøvenlige skum til støjreducering og forbedring af arbejdsmiljøer. PureSound®E er navnet på den nye generation, der efterfølger en af BPI’s hidtidige store succeser af egenproducerede varemærker til industri og anlæg.

Gennem flere år har BPI markedsført en særlig fleksibel, let og brandhæmmende skumtype til støjreducering i produktionsanlæg og kontormiljøer. Da første generation af PureSound® blev udbredt i 2012 – i første omgang på det danske marked – stod man med et produkt med fantastisk lyddæmpende og -absorberende egenskaber. Egenskaber, der hurtigt banede vejen til mange segmenter og områder, hvor det unikke skum kunne indgå. Skummet er således for længst blevet udbredt til andre lande og er blevet en naturlig bestanddel af de fleste klimaanlæg, hvidevarer, elektroniske apparater, industrimaskiner, vægkonstruktioner, paneler og lofter, termisk isolering – ja sågar lyddæmpende materiale til børnehaver og skoler.

Med de gode erfaringer og stærkt knowhow i bagagen har BPI sat turbo på videreudviklingen og kan nu præsentere markedet for et lyddæmpende materiale i form af PureSound®E. Foruden egenskaberne fra sin forgænger udmærker PureSound®E sig nu yderligere ved en langt mere robust skumkvalitet i samme gode brandklasse – om end med en langt mere miljøvenlig low-emission brandhæmmer og i mange til-fælde også med endnu mere effektfuld lyddæmning. At materialet tilmed giver helt nye muligheder for termoformning, tilføjer blot en ekstra dimension til PureSound®E’s mange anvendelsesmuligheder.

Business Development Manager hos BPI, Kasper Kamp Jensen, har allerede mærket nyhedens interesse fra kunder og omgivelser – og været nødt til at ’holde kortene tæt til kroppen’, indtil de sidste testforløb blev afsluttet, og produktets unikke egenskaber blev endeligt fastslået.

”Det overrasker næppe, at vores produktchefer og sælgere har været ivrige for at komme ud i markedet med det nye produkt. Men det er vigtigt for os, at dokumentationen er på plads, og at vi har været hele vejen rundt, så vi ikke lover kunderne mere, end produktet kan leve op til”, udtaler han og fortsætter:

”Nu har PureSound®E været igennem sine første ’terminsprøver’ og fået flotte karakterer overalt. Vi kan bl.a. konstatere, at – foruden nogle forbedrede lyddæmpende egenskaber – så er produktet også et glimrende valg til termisk isolering qua sin meget lave varmeledningsevne. Men endnu vigtigere – så er produktets miljøprofil kraftigt styrket, idet PureSound®E er helt fri for CFC/HCFC, TCPP brandhæmmer og formaldehyd samtidig med, at materialespildet kan reduceres væsentligt. Vi er allerede i fuld gang med at imødekomme de mange telefonopkald fra kunder, der tidligere har haft rigtig gode erfaringer med vores akustik-skum og har hørt rygterne. Men den slags ’støj’ har vi jo ikke så meget imod”, afslutter Kasper Kamp Jensen, der forventer at være helt klar med alle testresultaterne i juli-august i år.

Yderligere info: www.bpi.dk

På billedet fra venstre:
Flemming Jørgensen, Pouring Manager at BPI
Kasper Kamp Jensen, Business Development Manager at BPI
Aage Andersen, Project Manager at BPI
Robert Bergman, Senior Research Scientist at Huntsman
Flemming Kohl, Foam Specialist at BPI
Cecile Vorstman, Experimental Scientist at Huntsman

Gå tilbage til oversigten

Flere nyheder