27. april 2020

BPI bidrager med stærke løsninger til HVAC

Hos Bramming Plast-Industri A/S udvikler og fremstiller vi performanceløsninger til varmesystemer, ventilationsanlæg og køleanlæg på et nyt niveau. Vort speciale er løsninger inden for vibrationsdæmpning, termisk isolering og lyddæmpning – og vi er med hele vejen fra de første tanker til fuld produktion. Alle disse kompetencer er blevet bragt i spil i udviklingen af METRO THERMs nye generation af brugsvandsvarmepumper.

Hos Bramming Plast-Industri A/S har vi har stærke kompetencer inden for vibrationsdæmpning, termisk isolering og lyddæmpning, og vi kan gennem vort unikke produktprogram løse langt de fleste opgaver. Gennem årene har vi specialiseret os i HVAC, og vore medarbejdere er uddannede i performanceoptimering af klimatekniske installationer. Udover produkter i topkvalitet inkluderer et samarbejde med BPI også kvalificeret sparring og rådgivning gennem hele processen.

Samarbejde om innovativ varmepumpe
Et eksempel på et udbytterigt samarbejde, hvor både vores produktegenskaber og rådgivning kommer i spil, er vores nye samarbejde med METRO THERM. METRO THERM er en del af NIBE i Sverige, som vi har leveret løsninger til i mange år. Vi leverer bl.a. performancekomponenter til METRO THERMs produkter inden for varmepumpesegmentet, som er i rivende udvikling.

I samarbejdet med METRO THERM har der i hele processen været stort fokus på at anvende de bedste tekniske løsninger for at få udviklet en varmepumpe med top-performance. På den måde er det lykkedes at skabe et slutprodukt, som er et af de mest lydsvage på markedet, har en COP-værdi i særklasse og kan sælges til en konkurrencedygtig pris.

”I METRO THERM lægger vi rigtig meget udviklingsarbejde i varmepumpesegmentet, da det fremadrettet er vores helt store vækstdriver. BPI supporterer os især inden for brugsvandsvarmepumper, herunder særligt to hovedgrupper: luft-vand brugsvandsvarmepumpe og væske-vand brugsvandsvarmepumpe. Sidstnævnte er vores METRO Microbooster”, forklarer Kasper K. Østergaard, Udviklingschef i METRO THERM.

METRO Microbooster – en bæredygtig udvikling
Den innovative varmepumpe anvender bl.a. spildvarme fra industri, overskudsvarme fra fjernvarme og udnytter generelt overskudsvarme. Den er udviklet med de nyeste teknologier inden for HVAC med fokus på høj energivirkningsgrad og støjreducering.

Specielt støj kan være en udfordring ved nye varmepumper, hvor målsætningen er at skabe en bæredygtig løsning med lavt energiforbrug. Der har derfor været stort fokus på støjdæmpning i udviklingen af den nye generation af varmepumper hos METRO THERM. Resultatet er et nyudviklet dobbelt vibrationsophæng, som har den yderligere fordel, at varmepumpen kan transporteres liggende på en trailer, uden at den bliver beskadiget.

Udviklingen har således resulteret i et produkt, hvor performancekomponenterne dæmper de rigtige steder, således at lyd og vibrationer dæmpes optimalt ved både høje og lave frekvensområder. Dermed kan METRO THERM præsentere en varmepumpe med det bedste lydniveau i markedet for varmepumper – helt ned til 43 db samt en imponerende høj COP-værdi på op til 8,5.

BPI-løsninger bidrager til unikke egenskaber
Vores løsninger bidrager til METRO Microboosters unikke egenskaber: vibrationsdæmpning, lyddæmpning og termisk isolering. Løsningen udviklet til Microbooster indeholder flere produkter, men hovedingredienserne er Setex® og VibraFlex®. Setex® er vores granulatskum, som består af genanvendte skumtyper, og det anvendes som den støjdæmpende komponent ift. kompressorer.

”Derudover fungerer Setex® som varmeisolering ift. skumningsprocessen, da det forsegler og afgrænser, så der ikke kommer skumudtræk. På samme tid bidrager granulatskummet også til, at vores produkt er brandhæmmende”, forklarer Kasper K. Østergaard.

VibraFlex® indgår ligeledes som en vibrationsdæmpende komponent, og det sikrer dermed også mindre støj. Læs mere om vores produkter Setex® og VibraFlex®.

Et stærkt partnerskab
Vi har gode og tætte samarbejder med vores kunder, og det gør sig også gældende i vores partnerskab med METRO THERM. Det er utrolig vigtigt for os, at vi stiller vores viden til rådighed og giver sparring til vores kunder, hvor vi kan. METRO THERM udtrykker stor tilfredshed omkring partnerskabet:

”Det fungerer rigtig godt, og BPI står altid klar, når der er udfordringer. Vi har generelt en god gensidig pingpong omkring produktudvikling, og BPI er gode til at udfordre os på vores løsninger gennem stor viden om vibrationsdæmpning, termisk isolering og lyddæmpning til tekniske løsninger”, fortæller Kasper K. Østergaard.

Vores kunders succes er vores succes
Skal vi levere din løsning inden for HVAC? Kontakt en af vores sælgere, og så finder vi den rette løsning til dig.

Kontakt en af vores sælgere for at høre mere