Mange års udvikling og ekspertise indenfor isoleringsmaterialer bevirker, at BPI bl.a. kan tilbyde isoleringsmaterialer med nogle af markedets bedste isoleringsværdier.
Vi lagerfører et bredt sortiment af skumtyper, som er velegnet til varme- og kuldeisolering.
Der kan anvendes såvel lukket- som åbencellede materialer, afhængig af opgave.
Vores InotanPUR® er et stift PUR-materiale. Det har én af de bedste isoleringsværdier på markedet med en varmeledeevne helt ned til 0,0215W/m.K.
InotanPUR® anvendes eksempelvis til isolering af kølebiler, skibe, bygninger, vinduer og døre. Materialet leveres i tykkelser efter ønske, og anvendes derfor ideelt til områder, hvor der ønskes en optimal isolering, men hvor pladsen er begrænset.
Projekter, hvori der skal indgå fleksibel isolering, løses med bl.a. PE-skum, celle- og/eller svampegummi. Produkter kan leveres som rulle, plade samt konfektionerede emner til den konkrete opgave.
BPI tilbyder endvidere bearbejdning af mineraluld. Vi udskærer emner på færdige mål efter kundens anvisninger, emnerne pakkes og leveres som sæt. Det færdige materiale leveres stort set støvfrit pga. forarbejdsningsmetoderne hos BPI.